4.6.10

Belysning

Stk. 1

Bestemmelse

I erhvervsbygninger indgår elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i beregningen af energimærket, hvorfor dette skal registreres. Registreringen skal ske for hvert enkelt rum i erhvervsbygninger.

Vejledning

(4.6.10, stk. 1)

Belysningen forudsættes baseret på DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser. Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper. Elforbruget til almenbelysning bestemmes ud fra den installerede effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til f.eks. forkoblinger og automatik. Den faktiske driftstid for almenbelysningen antages at afhænge af dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbruget kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslystilgang, f.eks. afhængigt af arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zoneopdeling. Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes samlet.

Stk. 2

Bestemmelse

I flerfamiliehuse skal belysning i fælleslokaler, trappeopgange og gangarealer m.v. registreres. Belysning i de enkelte boligenheder skal ikke registreres.

Stk. 3

Bestemmelse

Belysning skal ikke registreres i enfamiliehuse.

Stk. 4

Bestemmelse

Elforbrug til belysning opdeles i almenbelysning og særbelysning. For hver type skal følgende registreres:

1) Forbrug i benyttelsestiden.

2) Forbrug uden for benyttelsestiden.

3) Standby-forbrug.

Vejledning

(4.6.10, stk. 4)

Der skelnes mellem to former for belysning:

  • Almenbelysningen er den belysning, der giver den generelle belysning i lokalet.

    Det mest typiske er et symmetrisk net af lysrørsarmaturer monteret på loft eller nedhængt - eventuelt downlights, armaturer for lavvolthalogenlamper, damplamper eller kompaktlysrør.

  • Særbelysning omfatter arbejdslamper og anden særbelysning, spots m.v. Særbelysning består ofte af mindre armaturer med lyskilder som glødelamper, lavvolthalogenlamper, damplamper, kompaktlysstofrør og LED.

Stk. 5

Bestemmelse

Udvendig belysning skal registreres på samme måde som andet elforbrugende udstyr.

Vejledning

(4.6.10, stk. 5)

Se kapitel 4.6.11.2.

Stk. 6

Bestemmelse

Ved udformning af forslag til energiforbedring kan alle former for belysning tages i betragtning, herunder belysning udendørs og i uopvarmede arealer.

Vejledning

(4.6.10, stk. 6)

For flerfamiliehuse skal eventuelle forslag til energiforbedring ikke omfatte belysning i de enkelte boliger, men kun fællesbelysning som f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gangarealer og kælderlys.

Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers fælles belysningsanlæg kan også omfatte parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i fælleslokaler og facadebelysning.

I bygninger med blandet anvendelse omfatter energimærkningen kun belysning i de arealer, der ikke anvendes til bolig.

Stk. 7

Bestemmelse

Der skal foretages en entydig registrering af belysningen omfattende:

1) Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg.

2) Zone.

3) Areal.

4) Almen belysning, installeret effekt i brugstiden (P-lys, alm).

5) Almen belysning, minimumseffekt i brugstiden (P-lys, alm, min).

6) Belysningsniveau, Elux.

7) Dagslysfaktor, DF.

8) Dagslysstyring, U, M, A, K.

9) Benyttelsesfaktoren, F0.

10) Særbelysning - arbejdslamper, effekt i brugstiden (P-lys, arb).

11) Anden særbelysning, effekt i brugstiden (P-lys, sær).

12) Almenbelysning, standby effekt udenfor brugstiden (P-lys, standby).

13) Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden (P-lys, ej brugstid).

Vejledning

(4.6.10, stk. 7)

Det er de aktuelle forhold, der registreres. Hvis det er vanskeligt at gennemføre, kan der benyttes standardværdier, som angivet i tabellen i kapitel 4.7.16.

Både de enkelte komponenter, samspillet mellem dem og farvevalg i lokalet har betydning for anlæggets energieffektivitet.

Stk. 8

Bestemmelse

Bygningen skal opdeles i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold.

Vejledning

(4.6.10, stk. 8)

Opdelingen i belysningszoner vil afhænge af de aktuelle omstændigheder, herunder både af, om der er en relevant dagslysadgang midt eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen er opdelt. I f.eks. kontorer med begrænset dagslysadgang vil det typisk være tilstrækkeligt med to zoner: en langs facaden og en dækkende resten af rummet. Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller evt. bag i rummet (f.eks. fra et atrium), vil tre zoner være relevant.

Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betydeligt, hvis man før besigtigelsen har rekvireret opdaterede etageplaner.

Ensartede rum af samme kategori, og som er bestykket med samme anlægskonfiguration for belysning, kan beskrives som én fælles zone.

I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke i zoner med mindre andet taler for det. Således opnås der mulighed for at anvende en gennemsnitlig dagslysfaktor for hele rummet og dermed hele zonen.

Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved vinduer udgør én zone og det øvrige areal en anden.

Der kan være betydeligt besparelsespotentiale ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald bør de pågældende zoner kortlægges.

En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper ejeren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale om.

Stk. 9

Bestemmelse

Arealet af hver zone skal angives og opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer jf. kapitel 4.4.3.1.

Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal.

Vejledning

(4.6.10, stk. 9)

Som datakilde kan benyttes:

  • Opmåling på stedet for hver zone.
  • Opmåling på etageplaner for bygningen.

Stk. 10

Bestemmelse

For hver belysningszone skal belysningsanlægget registreres og dets funktion entydigt beskrives, således at ejer kan genkende installationen.

Stk. 11

Bestemmelse

Hvert enkelt belysningsanlæg/belysningszone skal navngives.

Vejledning

(4.6.10, stk. 11)

Navngivningen holdes så vidt muligt i overensstemmelse med allerede eksisterende navngivning - f.eks. i dokumentationen for anlægget.

Stk. 12

Bestemmelse

For almenbelysning skal installeret effekt i brugstiden (P-lys, alm) bestemmes.

Vejledning

(4.6.10, stk. 12)

Almenbelysningen består typisk af et net af armaturer monteret på loft eller nedhængt, som kan være bestykket med lysstofrør, kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper.

Som datakilde kan benyttes:

  • Vurdering af antal armaturer på stedet for hver zone.
  • Direkte vurdering af (P-lys alm) i W/m² for hver zone.

Ved vurdering af antal armaturer for hver zone beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr. armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtrykte mærkeeffekt.

Tillæg i forhold til lyskildens påtrykte mærkeeffekt for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud fra:

  • Konventionelle forkoblinger til lysrør og kompaktrør: 25 %
  • Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 %
  • Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %
  • Forkoblingsudstyr til og køling af LED: 0, 10-50 %
  • (”0” hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt).

Ved en direkte vurdering, kan vurderingen baseres på erfaringer/optællinger fra lignende belysningsanlæg i samme eller andre bygninger.

Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter.

Den installerede effekt til almenbelysning er den samlede maksimale effekt, inklusive f.eks. transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis belysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en installeret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 300 lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15 m²) antages den installerede effekt forøget med 30 %. Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger og automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0 W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve lyskildernes effektbehov.

Stk. 13

Bestemmelse

Effekten (P-lys, alm, min), som almenbelysningsanlægget optager, når det er helt nedreguleret i brugstiden, skal registreres.

Vejledning

(4.6.10, stk. 13)

Effekten er den samlede minimumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger, transformatorer, bevægelsesmeldere m.m.

Følgende værdier kan antages:

  • Hvis anlægget afbrydes helt (f.eks. ved afbryder på væg): 0.
  • Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25 % af (P-lys, alm).

Stk. 14

Bestemmelse

Det belysningsniveau, Elux som almenbelysningen bidrager med, skal vurderes. Den registrerede værdi skal svare til middelværdien for hele zonen.

Vejledning

(4.6.10, stk. 14)

Hvis vurderingen ikke er relevant i forbindelse med forslag til energiforbedring, kan der benyttes standardværdier.

Som datakilde kan benyttes:

  • Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres).
  • Beregning.
  • DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.

Standardværdier:

  • Gange & trapper: 50 lux.
  • Andre zoner: 200 lux.

Stk. 15

Bestemmelse

Dagslysfaktoren vurderes i de zoner, hvor almenbelysningen styres i forhold til dagslysforhold. Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de zoner, hvor der stilles forslag til etablering af dagslysstyring.

Vejledning

(4.6.10, stk. 15)

Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen indendørs, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan.

Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ikke hensyn til bevægelig solafskærmning.

Som datakilde kan benyttes:

  • Måling på stedet for hver zone med luxmeter.
  • Vurdering og beregning.
  • Der kan antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) overkant og ind i rummet i alle retninger fra vinduet.
  • For ovenlysvinduer kan der antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) kant og ned i rummet i alle retninger fra vinduet.
  • Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor beskrevne arealer, anvendes en dagslysfaktor på 1 %.
  • Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning af dagslys i bygninger".

Stk. 16

Bestemmelse

Dagslysstyring, U, M, A, K.

Der skelnes mellem følgende 4 kategorier:

1) U - Uden dagslysstyring.

2) M - Manuel betjening i forhold til dagslyset i zonen.

3) A - Automatisk on-off regulering efter dagslyset i zonen.

4) K - Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen.

Den relevante kategori skal angives for hver zone.

Vejledning

(6.10, stk. 16)

Eksempel på fremgangsmåde ved registrering:

Hvis belysningsanlægget tænder automatisk, når konsulenten træder ind i lokalet, er der bevægelsesmelderstyring.

Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i et område dernæst dæmpes eller slukkes, er det tegn på dagslysstyring.

Stk. 17

Bestemmelse

Driftstid (t,alm), lys & benyttelsesfaktor (F0).

Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i timer pr. år skal vurderes og registreres. Herunder vurderes samtidighedsforhold og eventuelle bevægelsesmelderes indflydelse på driftstiden.

Vejledning

(4.6.10, stk. 17)

Driftstiden kan også registreres ved benyttelsesfaktoren Fo, som er belysningens driftstid i forhold til bygningens brugstid.

Som datakilde kan benyttes:

  • Faglig vurdering. Kontrollere om det resulterende elforbrug er foreneligt med det faktiske, målte og oplyste elforbrug.
  • Faglig vurdering. Kontrollere om det resulterende elforbrug er foreneligt med det faktiske, målte og oplyste elforbrug.

Stk. 18

Bestemmelse

Arbejdspladsbelysning indgår i beregningen af bygningens energiforbrug. Effektbehovet skal bestemmes ved en af følgende to metoder:

1) P-lys, arb kan bestemmes eksakt ved at optælle antal arbejdslamper og vurdere effekten pr. lampe i Watt.

2) P-lys, arb kan antages som en standardværdi = 1,2 W/m2.

Vejledning

(4.6.10, stk. 18)

På mange arbejdspladser er almenbelysningen suppleret med særbelysning ved arbejdspladserne.

Stk. 19

Bestemmelse

Hvis zonen er forsynet med anden belysning, f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger, belysning i montre og lignede, skal den installerede effekt i denne belysning opgøres.

Vejledning

(4.6.10, stk. 19)

Anden særbelysning indgår ikke i bygningens energiforbrug, men effektbehovet indgår ved beregning af intern varmebelastning.

Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde inkl. effekt i forkobling eller transformer.

Stk. 20

Bestemmelse

Effektbehovet for standby skal opgøres for almenbelysning.

Vejledning

(4.6.10, stk. 20)

Standby effekt til belysning uden for brugstiden er det effektforbrug, der er til eksempelvis:

  • Bevægelsesmeldere.
  • Relæer.
  • Lyssensorer.
  • Transformatorer – f.eks. i forbindelse med arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes på selve lampen efter arbejdstids ophør, men ikke for transformeren.

Effektbehovet kan bestemmes ved:

  • Optælling af komponenter og aflæsning af mærkeeffekter på komponenter eller i datablade.
  • Vurdering af antal komponenter og brug af standard effekt på 3 W pr. stk.

Stk. 21

Bestemmelse

Effektbehovet til belysning uden for brugstiden (P-lys)(typisk om natten) skal registreres.

Vejledning

(4.6.10, stk. 21)

Behovet vurderes ved at optælle antallet af armaturer i drift uden for brugstid og fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne. Se i øvrigt kapitel 4.7.16.

Stk. 22

Bestemmelse

Erhvervsbygninger uden belysningsanlæg skal som minimum beregnes med et belysningsanlæg svarende til nedenstående anlæg.

min inst Belys-ning df fo arb andet Stand-by nat Sty-ring
W/m2 W/m2 lux %   W/m2 W/m2 W/m2 W/m2  
0 10 300 1,5 0,9 1 0 0 0 U

 

Stk. 23

Bestemmelse

Hvis et enkelt lokale er uden belysningsanlæg eller hvis et eller flere armaturer er uden lyskilder skal belysningen antages minimum som ovenstående med angivelse i energimærkningsrapporten om forholdet.