4.6.8

Varmefordelingsanlæg

Stk. 1

Bestemmelse

Varmefordelingsanlæggets opbygning og temperaturforhold samt varmetab fra rørnettet skal registreres og beskrives. Anlægget skal beskrives, så det er genkendeligt for ejeren.

Vejledning

(4.6.8, stk. 1)

I bygninger opvarmet med fjernvarme regnes varmefordelingsanlægget fra fjernvarmens indføring i bygningen uafhængigt af, hvor fjernvarmemåleren er placeret. Er fjernvarmemåleren placeret uden for bygning fx i en fælles varmecentral til flere bygninger, er varmerørene uden for bygningen også en del af varmefordelingsanlægget.

Stk. 2

Bestemmelse

Det skal registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg. Ved gulvvarme angives anlægget at være 2-strengsanlæg.

Vejledning

(4.6.8, stk. 2)

Hvis kun dele af anlægget er 1-strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandeanlæg, angives anlægget som 2-strengs.

Stk. 3

Bestemmelse

Det dimensionerende temperatursæt skal registreres.

Vejledning

(4.6.8, stk. 3)

Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs- og returtemperaturen ved en udetemperatur på -12 °C.

Stk. 4

Bestemmelse

Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget.

Vejledning

(4.6.8, stk. 4)

Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR95, krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 °C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98.

Det kan eventuelt være ved f.eks. gulvvarme og radiatorer i samme bygning.

Stk. 5

Bestemmelse

Den dimensionerende returløbstemperatur skal registreres.

Vejledning

(4.6.8, stk. 5)

For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur.

Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremløbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur.

Stk. 6

Bestemmelse

Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere frem- og returløbs- temperaturer.

Vejledning

(4.6.8, stk. 6)

I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, skal temperaturerne fastsættes efter forholdene.

Stk. 7

Bestemmelse

For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe.

Stk. 8

Bestemmelse

Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet skal angives som havende udetemperaturkompensering.

Vejledning

(4.6.8, stk. 8)

Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger.

Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering.

Stk. 9

Bestemmelse

Det skal angives, om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen.

Vejledning

(4.6.8, stk. 9)

Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets længde afhænger af opvarmningssæsonens længde i den pågældende bygning, og beregnes automatisk af det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram. Sommerstoppet er minimum 3 måneder.

Stk. 10

Bestemmelse

Alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen skal registreres.

Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum er temperaturfaktoren for rørplacering den samme som de uopvarmede rums temperaturfaktor.

Stk. 11

Bestemmelse

Varmerør ført i opvarmede rum skal ikke registreres. Dette gælder for alle bygningstyper.

Varmerør der skal registreres er:

  • Alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen.
  • Varmerør ført i kældre, skunkrum eller loftrum, der er uopvarmet eller opvarmet til mindre end 15 °C.
  • Varmerør ført i skakter uden for den opvarmede del af bygningen.
  • Varmerør, der forsyner ventilationsvarmeflader eller lign. uden for den opvarmede del af bygningen.

Vejledning

(4.6.8, stk. 11)

Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller hvor u-værdien af terrændækket er højst 0,3, kan antages at ligge i opvarmet rum og registreres derfor ikke. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 01. februar 1979.

Stk. 12

Bestemmelse

Opmåling af rørlængder:

  • Tilgængelige varmerør opmåles altid.
  • Til opmåling af utilgængelige rørlængder kan anvendes det forenklede beregningsudtryk for rørlængder som ses i kapitel 4.7.11.

Stk. 13

Bestemmelse

Rørstrækningerne skal ved opmålingen opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør skal registreres særskilt.

Vejledning

(4.6.8, stk. 13)

Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ”ækvivalente rørlængder”, som f.eks. ventiler, flanger m.m.

De ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og pumper kan ses under varmefordelingsanlæg kapitel 4.7.11.

I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension.

Stk. 14

Bestemmelse

Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke registreres.

Stk. 15

Bestemmelse

Varmetabet fra rørene skal registreres.

Vejledning

(4.6.8, stk. 15)

Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning.

Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 ”Termisk isolering for tekniske installationer”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller indberetningsprogrammer.

Der kan anvendes standardværdierne fra kapitel 4.7.12.

For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452.

For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene.

Stk. 16

Bestemmelse

Temperaturfaktor for rørplacering skal registreres.

Rør placeret i det fri eller i jord har temperaturfaktor 1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum.

Stk. 17

Bestemmelse

Det skal registreres og beskrives, om der er automatik på varmerør, herunder skal der registreres om der er rumtemperaturstyring.

Vejledning

(4.6.8, stk. 17)

Korrektion af rumtemperaturen foretages ud fra den registrerede automatik til rumtemperaturstyrring.

Korrektion af rumtemperatur for enfamiliehuse foretages efter tabel 4.7.11.3.

Korrektion af rumtemperatur for flerfamiliehuse og erhverv foretages efter tabel 4.7.11.4.

Stk. 18

Bestemmelse

Der skal registreres og beskrives, om der er sommerstop.

Vejledning

(4.6.8, stk. 18)

Hvis der er sommerstop, er der ikke tab fra varmerørene i den periode, hvor bygningen ikke har behov for varme i henhold til det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram. Perioden er altid på 3 måneder.

Stk. 19

Bestemmelse

Samtlige pumper i varmefordelingssystemet skal beskrives og registreres, inklusive pumper på/i kedler.

Vejledning

(4.6.8, stk. 19)

Cirkulationspumper registreres i følgende typer:

  • Konstant drift året rundt.
  • Konstant drift i opvarmningssæsonen.
  • Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen.
  • Kombipumpe.
  • Kombipumper antages at være i konstant drift.

Stk. 20

Bestemmelse

Pumpens nominelle effekt skal registreres.

Vejledning

(4.6.8, stk. 20)

Den nominelle effekt er den optagne el-effekt på højeste trin. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper der fungerer som både centralvarmepumper og pumper til brugsvandscirkulation.

Stk. 21

Bestemmelse

Pumpens reduktionsfaktor ”Fp” skal registreres.

Vejledning

(4.6.8, stk. 21)

Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel optagen effekt. Hvis der ikke er reducerende regulering på anlægget, er ”Fp” altid 1.

Se evt. vejledende tabel 4.7.13.1 – Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger og tabel 4.7.13.2 - reduktionsfaktorer - for små bygninger.