9.8

Mekanisk køling (HB2016 - Historisk)

Det mekaniske køleanlægs effektivitet skal angives og dokumenteres. Ved opgørelsen ses der bort fra eventuel proceskøling, f.eks. af servere og lignende. Der kan både regnes på eldrevne køleanlæg, absorptionskøleanlæg og fjernkøling samt frikøling.

Elbehov [kWhel/kWhkøl]

For eldrevne køleanlæg er elbehovet den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden. Elbehovet angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne elenergi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. Elbehovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan elbehovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks. EN 14511.

For absorptionskøleanlæg angiver elbehovet, hvor meget el der skal bruges til at frembringe og levere kølingen i rummene i kWhel/kWhkøl. For fjernkøling angiver elbehovet summen af elbehovet på værket og ved transport og distribution af kølingen. Elbehovet måles altid i forhold til kølingen leveret i de kølede rum i bygningen. Hvis der indgår flere produktionsmetoder for kølingen, skal elbehovene sammenvægtes efter produktionens fordeling.

Varmebehov [kWhvarme/kWhkøl]

Varmebehovet ved absorptionskøling angiver varmebehovet ved at levere 1 kWh køl i de kølede rum i bygningen. Ved bestemmelse af varmebehovet skal der tages hensyn til køletabet ved transport og distribution af kølingen. Værdien er nul for andre typer køling.

Belastningsfaktoren

Belastningsfaktoren angiver den gennemsnitlige interne varmebelastning i W/m² i de kølede rum i bygningen i forhold til den interne varmebelastning i de ikke kølede rum i bygningen. Faktoren har kun betydning, hvis der både er kølede og ikke kølede arealer i bygningen.

Varmekapacitet faseskiftende materialer [Wh/m²]

Varmekapacitet af faseskiftende materialer i bygningen angiver, hvor meget bygningens varmekapacitet er forøget ved indlæggelse af faseskiftende materiale i bygningens konstruktioner. Forøgelsen af varmekapaciteten opgøres i forhold til det samlede etageareal. De faseskiftende materialer antages kun aktive i forhold til bygningens rumtemperatur på varme dage. Anvendelse af faseskiftende materialer er stadig på forsøgsstadiet.

Vandudslag

Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er altid større end én.