Energimærkningens indhold (HB2016 - Historisk)
Stk. 1
Bestemmelse
Energimærkninger for eksisterende bygninger skal indeholde følgende elementer:
1) Et energimærke, som er udtryk for bygningens energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser for vejr, benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres med størrelsen af det opvarmede areal, og resultatet benyttes til at indplacere bygningen på en energimærkeskala:
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet.
Programmerne ganger automatisk med denne faktor.
Ved evaluering af hvilken energiklasse der opnås, benyttes forskellige energifaktorer.
For bygninger, der lever op til energiklasse A2010 eller lavere, anvendes en faktor 2,5 for el samt 1 for andre former for varme. For bygninger, der overholder energiklasse A2015, anvendes en faktor for el på 2,5 og for fjernvarme en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.
For bygninger, der overholder energiklasse A2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og for fjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.
2) Tillæg:
Et tillæg gives ved bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid samt bygninger med høj rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.
Et eventuelt tillæg gives kun for andre bygninger end boliger og kan indgå i energirammen, i henhold til bygningsreglementet. Dette gælder for både nye og eksisterende bygninger.
3) En bygningsbeskrivelse.
Beskrivelsen skal opfylde kravene i kapitel 3.3 "Bygningsgennemgang og registrering”.
4) Rentable energibesparelsesforslag.
Energimærkningen skal indeholde en beskrivelse af de rentable energibesparelser, der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, der skal medtages.
5) Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført.
Energimærkningen skal desuden indeholde en gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag, der kan være fordelagtige og bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af renovering eller ombygning.
Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er længere end foranstaltningens levetid, skal tiltaget indgå som energibesparelsesforslag ved renovering eller ombygning. Dette omfatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i bilag 6 til Bygningsreglement.
6) CO₂-udledning og CO₂-besparelse.
Vejledning
(2, stk. 1, nr. 1)
- A2020 svarer til en ny bygning, der opføres som bygningsklasse 2020.
- A2015 svarer til en ny bygning, der opføres efter bygningsreglement 2015.
- A2010 svarer til en bygning opført efter Bygningsreglement 2010 (BR10).
- B svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s).
Indplacering på energimærkningsskalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal.
Beregningen af energibehovet sker ved brug af beregningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBI’s program til beregning af energiramme).
De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer f.eks. en bygning med fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved sammenvejningen af disse forskellige forsyningsformer anvendes de respektive faktorer.
(2, stk. 1, nr. 2)
Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov. For bygninger med høj rumhøjde indeholder bilag 6 forudsætninger for beregning af tillæg til energirammen.
I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Man kan derfor også regne med en brugstid der er mindre end 45 timer/uge.
Tillægget regnes som forskellen mellem energibehovet ved aktuelle forhold minus energibehovet ved standard-forhold, og kan dermed blive negativt.
(2, stk. 1, nr. 4)
Foranstaltningens levetider kan findes i bygningsreglement bilag 6. Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige beregnede energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
Tbt = I/Eb
(2, stk. 1, nr. 6)
Energimærkningen indeholder en beregning af bygningens CO2 udledning og den forventede CO2 besparelse ved gennemførelse af de foreslåede rentable energibesparelser.
CO2 udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et landsdækkende gennemsnit.