4.4.6

Opdeling af bygningen i zoner

Stk. 1

Bestemmelse

Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner.

Vejledning

(4.4.6, stk. 1)

Dette kan gøres, hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, for eksempel ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse, eller ved zoner med forskellige temperatursæt, ventilation eller belysning.

Stk. 2

Bestemmelse

Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner beskrives og markeres med et nummer i energimærkningsrapporten.

Stk. 3

Bestemmelse

Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen i to zoner inden for samme skala med forskellige setpunkter for temperatur.

Vejledning

(4.4.6, stk. 3)

Hvis en bygning, er opdelt i kontor og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man udarbejder to energirammer, således at de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.

Stk. 4

Bestemmelse

Lager medregnes, hvis dette er anført ved anvendelseskode eller separat i BBR. Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for, hvorledes arealet af lageret er beregnet i energimærkningsrapporten.

Vejledning

(4.4.6, stk. 4)

Ved at det er angivet i BBR, at der er tale om lager, kan bestemmelse af arealet f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet.

Stk. 5

Bestemmelse

For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og ”en zone” for boligdelen.

Vejledning

(4.4.6, stk. 5)

Dette gælder kun i de tilfælde, hvor der i BBR for bygningen er registreret et lager. Dette skal tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten.