4.4.3.3

Kældre

Stk. 1

Bestemmelse

Beboelses- eller erhvervsareal i kælder, som er registeret i BBR, medtages i bygningens samlede opvarmede areal jf. dog stk. 3.

Vejledning

(4.4.3.3, stk. 1)

Kælderens opvarmede areal kan både bestå af arealer, der medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR, og arealer, der ikke gør.

Eksempel:

Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal godkendt til beboelse/erhverv i henhold til BBR.

Rum der er godkendt til beboelse eller erhvervsareal registreres i det opvarmede areal, uanset om rummet er uopvarmet. Se stk. 4 og kapitel 4.4.3.1, stk. 5.

Stk. 2

Bestemmelse

Øvrige rum i kælder, betragtes kun som opvarmet og skal registreres, jf. dog stk. 3, hvis:

  • der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller
  • hvis der er en permanent opvarmningskilde.

Vejledning

(4.4.3.3, stk. 2)

Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum i kælderen som selvstændige rum.

  • Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.

Eksempel på registrering af kælder:

Hvis kælderen i eksemplet ovenfor er registreret i BBR med 63 m2 kælder, heraf 26 m2 til beboelse i kælder, skal 26 m2 af kælderen registreres som opvarmet, uanset om der er opsat varmekilder. I eksemplet antages det, at trapperummet og WC’et udgør de 26 m2. Da der er åben forbindelse mellem trapperummet og hobbyrummet, vil hobbyrummet også skulle registreres som opvarmet, såfremt der er opsat varmekilde i trapperummet.

Hvis der derudover er opsat varmekilder i de disponible rum, vil begge disse rum også skulle registreres som opvarmede, selvom de ikke er registreret til beboelse i BBR. Rummene skal registreres med deres fulde areal.

Stk. 3

Bestemmelse

Rum der er er uegnet til daglig brug regnes dog ikke for opvarmet, også selvom de er godkendt som beboelse- eller erhvervsareal i BBR.

 

Vejledning

(4.4.3.3, stk. 3)

Uegnede til daglig brug kunne f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af loftshøjde eller tekniske installationer m.m.

Stk. 4

Bestemmelse

Hvis kælderen er registreret forkert i BBR, skal energikonsulenten i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.

Vejledning

(4.4.3.3, stk. 4)

Se i øvrig bilag 1, kapitel 1.5.4, ved forkert registrering i BBR.