Maksimumpris for energimærkning
Energikonsulenten skal stort set gøre det samme som i dag. Der er kommet nogle få nye opgaver, fx med estimering af tid for de 3 bedste forbedringsforslag. Andet gøres mindre omfattende, fx skal der ikke længere kommenteres mellem oplyst og beregnet forbrug. Det har altid været et krav at beskrive, om der er foretaget destruktive undersøgelser, samt hvor disse er udført.
Nu gøres det blot mere ensartet med afkrydsning og et kommentarfelt, såfremt der er foretaget destruktive undersøgelser. Dette vil også gøre det lettere for firmaet at henvise bygningsejer til grundlaget for udarbejdelsen af energimærkningen. Det er vores hensigt, at det på sigt kan være med til at hjælpe energimærkningsfirmaerne, når de modtager spørgsmål eller klager over energimærkning om forhold i skjulte konstruktioner.