Vejledning til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Regler og lovgrundlag for energimærkning af bygninger
Den obligatoriske energimærkning af bygninger er fastsat i:

Lovbekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om bekendtgørelse af bygninger

Det er lovpligtigt at energimærke bygninger. Formålet er at synliggøre energiforbruget og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen. Der er krav om energimærkning ved:

  • Salg eller udleje

  • Nybyggeri

  • Offentlige bygninger over 250 m2

Undtagelser fra krav om energimærkning.
Udgangspunktet er, at alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet, er omfattet af kravet om energimærkning, jf. § 2 i lovbekendtgørelse om fremme af energibesparelser i bygninger.

Der findes få undtagelser fra kravet om energimærkning, og det er kun de bygninger, som er nævnt i undtagelserne i §§ 3-5 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, som er undtaget fra krav om energimærkning.

Derudover anses det ikke som salg, når der sker overdragelse ved arv, gave og tvangsauktion samt overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever. Derfor skal der ikke ske energimærkning ved overdragelse i disse særlige tilfælde, jf. § 9 i lovbekendtgørelsen.

Tallet angivet i parentes herunder er den anvendelseskode, der i Bygnings- og Boligregistret (BBR) beskriver bygningens faktiske hovedanvendelse.

  • Bygninger, der ifølge registrering i BBR helt eller overvejende anvendes til følgende erhverv, er undtaget fra krav om energimærkning:

  1. Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, skovbrug, og lign. (211, 212, 213, 214, 215, 216, 217, 218, 219), herunder blandt andet husdyrbrug, fjerkræavl, pelsdyrfarm, stutteri, kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og brunkulsudvinding.

Stuehuse til landbrug (110) er dog omfattet af krav om energimærkning uanset 1. pkt. og stk. 2.

  1. Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, værksteder og lign. (221, 222, 223, 229). Herved forstås bygninger, der benyttes til fremstillingsvirksomhed og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed, herunder blandt andet bryggerivirksomhed (tappehal og lign.) garveri-, trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko-, tobak-, tekstil-, papir- og brødfabrikation, fotolaboratorium og lign.
     

  2. Energiproduktion, distribution og lign. (231, 232, 233, 234, 239).
     

  3. Anden bygning til landbrug, industri m.v. (290).

Hvis over halvdelen af det samlede etageareal i en bygning anvendes til formål, som er nævnt ovenfor, er bygningen som helhed undtaget fra krav om energimærkning.

  • Bygninger, der ifølge registrering i BBR anvendes til følgende formål, er undtaget fra krav om energimærkning:

  1. Bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål (414).

  2. Sommerhus og anneks i tilknytning hertil (510 og 585).

  3. Kolonihavehus (540).

  4. Garage med plads til et eller to køretøjer (910).

  5. Carport (920).

  6. Udhus (930).

  • Følgende kategorier af bygninger er undtaget fra krav om energimærkning uanset registrering i BBR:

  1. Fritliggende bygning med et samlet etageareal på under 60 m2.

  2. Bygning, der sælges med henblik på nedrivning.

  3. Bygning, hvor det opvarmede areal er mindre end 60 m2 og højst udgør 25 pct. af det samlede etageareal.

  4. Bygning, som er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

  5. Bygning, hvor det ikke er muligt at udføre en retvisende energimæssig beregning på grund af væsentlige mangler i bygningens varmeanlæg eller klimaskærm.

Hvis en bygningen ikke er omfattet af ovenstående undtagelser, skal bygningen energimærkes i de tilfælde, hvor der stilles krav om dette.