Vejledning

(4.6.6, stk. 4)

Det er nødvendigt at spørge bygningsejeren herom.

Vejledning

(4.6.6, stk. 5)

Metoder til bestemmelse af arealandelen:

• Findes i projekteringsmateriale.
• Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
• Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger.
• En luft-luft varmepumpe kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.

Vejledning

(4.6.6, stk. 6)

Dataene angives for henholdsvis rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand.

Hvis ikke andet data kan indhentes, kan den vejledende tabel 4.7.10 – ”Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse - bruges”.

Vejledning

(4.6.6, stk. 7)

Som datakilde kan benyttes:

• Datablad, beskrivelse.
• Mærkeplade.

Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder m.v.

Nominel COP kan beregnes efter formlen:

Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.

Vejledning

(4.6.6, stk. 8)

Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50 % last.

Som datakilde kan benyttes:

• Datablad, beskrivelse.

Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50 % last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type m.v.

En inverter sidestilles med anlæg, der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor. Den relative COP ved 50 % dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det kan antages, at de kører med 100 % last.

Vejledning

(4.6.6, stk. 9)

Temperaturerne skal grundlæggende registreres, for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved.

Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511 og kan normalt aflæses via databladet. Testtemperaturen på den varme side skal være større end eller eventuelt lig med testtemperaturen på den kolde side.

Som datakilde kan benyttes:

• Datablad, beskrivelse.
• Mærkeplade.
• Bilag.

Vejledning

(4.6.6, stk. 10)

På den kolde side er der mulighed for at vælge mellem:

• Jordslanger.
• Aftræk.
• Udeluft.
• Anden kilde.

På den varme side er der mulighed for at vælge mellem:

• Rumluft.
• Indblæsning.
• Varmeanlæg.

For varmepumper udelukkende til produktion af varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.

Vejledning

(4.6.6, stk. 11)

Eksempler på hjælpeudstyr:

• Blæser i varmefordelingssystem.
• Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe.

Vejledning

(4.6.6, stk. 12)

Det kan f.eks. være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller el-tracing af føringsveje.

Vejledning

(4.6.6, stk. 13)

Følgende data hentes i afsnit om ventilation:

• Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding.
• Dimensionerende indblæsningstemperatur.
• Luftmængde.

Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0.

Vejledning

(4.6.6, stk. 14)

Den dimensionerende indblæsningstemperatur angives til 20 °C, hvis anlægget betjener flere rum med fælles indblæsningstemperatur. Dette gælder også for varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg.

For luftvarmeanlæg, der betjener rum med individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der angives en højere indblæsningstemperatur.

Ved fastlæggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordamperen ved lav udetemperatur. El behovet til en eventuel boostventilator i den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor. Parameteren er ikke relevant for varmepumper alene til brugsvandsopvarmning.

Vejledning

(4.6.6, stk. 15)

Luftstrømsbehovet skal registreres som den gennemsnitlige luftmængde, som passerer over varmepumpen. Dette vil typisk svare til qm x det ventilerede areal / 1000. Hvis der er flere ventilationsanlæg eller –zoner, som betjener en varmepumpe, eller der er varierende driftsforhold, skal der regnes et vægtet gennemsnit for luftstrømsbehovet.